Komarna er et lille hyggeligt
fiskerleje 70 km. nord for Dubrovnik i det sydlige Kroatien. Byen
ligger ud til Peljesac-bugten og kryber fra vandkanten op ad et bjerg.
Byen er det perfekte sted at holde ferie. Der ikke er nogen
gennemgående trafik. Samtidig har byen en overskuelig størrelse, og
der er ikke så mange turister, at den mister sin identitet. Børn kan
gå sikkert efter is hos købmanden eller gå på opdagelse på egen hånd,
og voksne kan komme i kontakt med lokalbefolkningen.
Komarna har en promenade langs vandkanten, hvor børn og voksne lægger
deres håndklæder og går i vandet. Man kan slentre ned til stranden
langs vandkanten i løbet af få minutter.
Vandet er klart og
lækkert at bade i. Det er altid dejligt varmt i slutningen af juni,
hele juli, august og september. Hvis man svømmer og er i bevægelse
synes mange, at det også er godt at bade helt fra maj til starten af
oktober. Vi anbefaler at man tager en snorkel og et par dykkerbriller
med på ferien, så man kan snorkle og kigge på fiskene. Der er mange
store fisk, så nogle af de lokale dykker med harpuner efter fisk til
aftensmaden.
Komarna
har fem barer og restauranter og en købmand. De er:
Konaba
Storia
helt ud til vandet og under Villa Bili. Virkelig dejlig beliggenhed med lokal mad af høj kvalitet.
The Bridge. En del
af Villa Bili og ligger under Villa Komarna helt ned til vandet.
Er åben hele året. Adriatica Restaurant op af vejen mod
hovedvejen og ind til venstre. Fremragende udsigt. Beach Bar Uvala nede ved
stranden.Beach Bar Uvala åbnede i 2015. Den har en
vidunderlig beliggenhed og de kan servere
drikkevarer, sandwich, toast eller pandekager, og hvis du
bestiller en dag i forvejen, kan du få et komplet måltid med fisk
eller kød.
Korni, En lille bar
ved siden af købmanden som er åben hele året.
Købmanden i Komarna har åben fra morgenstunden og holder så lukket fra
middagstid frem til sidst på eftermiddagen og så frem til de ikke
gider holde åbent længere. De har alt fra frisk brød og nescafé til
badedyr og solcreme.
I vinterhalvåret bor der kun en snes
familier i byen og langt de fleste af husene er lukkede af for
vinteren. Der er et par hundrede huse i byen, og sommerhalvåret bor
der mennesker i dem alle. Det er lokale fra de nærliggende byer, som
flytter derud. I juli og august.
Vandet er samlingspunktet og hovedattraktionen i byen. Vandet er
indbydende og lige til at hoppe i. Komarna er så lille og der sker så
lidt, at samværet med familien er det vigtigste. Hvis I vil andet end
spille fodbold med de lokale, gå i kiosken efter is eller dase på
stranden, bør I læse i sightseeing-sektionen.